Tip til ordforråd i alle sprogfag

A.C., der underviser i spansk og fransk, har via denne hjemmeside spurgt mig om, hvilken metode, der evidensbaseret er den mest effektive, når man vil øge elevernes ordforråd.

Alle sprogfag

Jeg er glad for at hun spørger, for, selvom min hjemmeside handler meget om tyskfaget, vil metoderne i høj grad være de samme for alle fremmedsprog, og vi kan lige så godt hjælpe og inspirere hinanden 🙂

5 gode råd

Dette er et langt indlæg, så for de travle kommer her mine 5 bedste råd.

1. Fokuser på de højfrekvente ord. Og når jeg ser på tyske teksters dækningsgrad, tænker jeg, at vi kan gøre vores elever en stor tjeneste ved at sikre, at de kender top 500.
2. Sørg for store mængder input, både i timerne og derhjemme. Det kan være lettere tekster, videoer og sange.
3. Husk at alle opgaver i forbindelse med en tekst/film fint kan have et udvalgt (højfrekvent) ordforråd som omdrejningspunkt.
4. Husk at ordforråd ikke kun består af enkelte ord, men også af ”chunks”, ”formulaic language”, kollokationer (kært barn har mange navne). De skal læres og trænes – ligesom de enkelte ord.
5. Repetition, repetition, repetition.

og så den lange udgave:

Indirekte og direkte

Tilegnelsen og konsolideringen af ordforråd foregår indirekte og direkte.

INDIREKTE ved at give eleverne masser af input (tekster, videoer og sange), der passer til deres niveau. Læs gerne den samme fortælling flere gange, eller sørg i hvert fald for at blive i det samme emne, så eleverne møder de samme ord igen og igen.

Generelt er læsning nok tæt på at være den evidensbaserede metode, der virker bedst, kære A.C.

”Research with very young language learners found that by increasing the amount of interesting and understandable written input without increasing class time, learners had almost double the language proficiency gains of those who followed a program involving the same amount of class time but with much less input.” (Nation, 2014, s. 8)

DIREKTE ved at træne basisordforråd samt emnebaseret ordforråd i forskellige aktiviteter. Det kan være hukommelsestræning via ordkort eller quizlet. Det kan være ved at sørge for, at eleverne har fokus på bestemte ord før og under læsningen (træn ordene, fremhæv ordene). De fleste før -, under- og efter-læsningsaktiviteter er også fremragende til at fokusere på ordforråd. Det kan være ved cases og sjove lege, der træner dagligdagssprog (se ”Ord man kan bruge”). Det kan være mundtligt eller skriftligt.

Husk at prioritere de højfrekvente ord. Ud fra en cost-benefit-tanke giver det mest mening at bruge flest kræfter på et ord, som man sandsynligvis møder igen.

Er et ord virkelig lavfrekvent, så lad være med at bruge tid på det.

• I mødet med højfrekvente ord skal der fokuseres på ordet.
• I mødet med lavfrekvente ord skal der fokuseres på strategier.

Sprogundervisningens 4 dele

Paul Nation (2001) foreslår, at fremmedsprogsundervisningen består af 4 dele, der hver fylder ca. 25 %.

Jeg giver her min danske fortolkning:

1. LYT til og LÆS relevant materiale, og sørg for, at det har en passende sværhedsgrad.
2. TAL og SKRIV om noget, der er relevant.
3. FOKUSER på DETALJERNE, dvs. træn udtalen, lær den vigtige grammatik og forstå ligheder og forskelle i sprogs former.
4. BLIV SELVSTÆNDIG og FLYDENDE. Eleverne skal træne det, de allerede kan, så de mestrer det. De skal øve fornemmelsen af at være flydende med de ord, de kan – både når de taler, læser og skriver.

I hver af disse 4 dele skal man indtænke ordforråd.

pkt. 1 og 2 : Input og output skal primært indeholde ord, som eleven allerede kender og behersker. På den måde er der mentalt overskud til at lære de måske 10 % ord, som man ikke kender. Lad derudover fokus være på det almene ordforråd, der skal bruges igen og igen.
Vælg evt. et par læseuger, hvor fokus er på at læse.

pkt. 3:  I den sprogfokuserede træning kigger man på fællestræk hos ordene. Hvilke endelser optræder hos verberne og substantiver? Hvilke ordforbindelser er de hyppigste? Hvilke kasus- og kongruensregler har det pågældende sprog? Eleverne skal også lære at genbruge viden. Træn dem i at se sammenhængen mellem fx ”kærlig” og ”kærlighed”. For tysk er det vigtigt at vise eleverne fordelene ved at få øje på de transparente ord (dansk – tysk) og de sammensatte ord (komposita); hvis eleverne behersker disse to strategier, får de en del ordforråd foræret.

pkt. 4: I Fluency-træningen kan man efter min mening gå to veje. Man kan bevidst vælge et materiale, der er lidt for let, så eleverne opnår fornemmelsen af at være flydende i deres læsning, skrivning eller tale. Det giver en masse repetition, giver sikkerhed og hurtighed (træn bevidst hurtiglæsning). Eller man kan lade eleverne frit vælge et materiale, der har deres særinteresse. Her vil de ofte vælge noget, der faktisk er for svært, men idet de bliver båret af deres viden om og interesse for emnet, kan de opnå en fluency, der ikke er fejlfri, men til gengæld fuld af ord. Begge former for fluency-træning er værdifuld.

Hvordan får vi eleverne med?
Udover at vi selvfølgelig kan forsøge at vælge emner og tekster i fællesskab med klassen, vil jeg foreslå, at vi sørger for – med jævne mellemrum –  at vise eleverne, at de gør fremskridt. Og her er ordforråd igen godt.
Vælg en ordliste, som de skal have lært inden for et bestemt tidsrum, og test så disse ord på klassen. Det er motiverende at gøre fremskridt 🙂

Tak for spørgsmålet, A.C. Ordforråd ER vigtigt.

”All other things being equal, learners with big vocabularies are more proficient in a wide range of language skills than learners with smaller vocabularies, and there is some evidence to support the view that vocabulary skills make a significant contribution to almost all aspects of L2 proficiency.” (Schmitt, 2010, s. 188) (L2 = det fremmedsprog man lærer)