Efter sommerferien kan man godt føle det, som om alt er glemt – hvordan er nu koden til kopimaskinen?, hvornår slutter 3. modul? hvordan deler jeg et dokument i google docs? 😊
Elevernes ordforråd kan også føles lidt glemt.
Start derfor timerne her efter sommerferien med aktiviteten A.B.C.
- Formål: bank ordforrådshukommelsen i gang
- Organisering: eleverne arbejder parvist og deler efter 10 minutter papir med et andet par
- Tid: 10 minutter (+ 5 – 10 minutter mere, hvis du udvider aktiviteten)
- Forberedelse: –
- Gennemførelse:
Eleverne får eller laver et ark med alfabetets bogstaver. Deres opgave er nu at skrive et tysk ord ud for hvert bogstav. Er de 2g- eller 3g-elever, skal der være krav om mindst 5 verber og mindst 5 adjektiver. Vi elsker alle substantiver, så prøv noget nyt!
Efter 10 minutter er de færdige.
- Udvidelse 1: lad dem bytte papir med et andet par og lad dem tjekke, hvilke ordklasser de andre har brugt – opfylder de kravet om 5 verber og 5 adjektiver? Det er godt at få elevernes hukommelse stilet ind på ordklasser også.
- Udvidelse 2: lad eleverne udvælge 10 ord fra oversigten, som de kan formulere en lang sætning ud fra. Der må gerne inddrages andre tyske ord også for at få det hele til at hænge sammen.
Slut.
Ønsker du flere aktiviteter, tjek min bog.
Discover more from DERDIEDAS
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Hej. Jeg vil gerne have besked om nye indlæg. k.h. Søren
Det får du automatisk nu 🙂