Skal du undervise i tysk udenfor?
Det er fantastisk at lave et stort orienteringsløb med QR-koder, geoQuestor eller lign., men hvis mindre kan gøre det, kan du måske bruge en af følgende aktiviteter:
DEN MINIMALE: Print alfabetet ud med plads til at skrive efter hvert bogstav og send så eleverne ud for at finde tyske ord, der passer til hvert bogstav. Og husk: Det behøver ikke kun være substantiver. Det kan fx være B = Blume, F = fahren.
DEN KLASSISKE: I starten af et skoleår bruger mange lærere “Finde jemanden, der….” som en lære hinanden at kende-aktivitet. Den kan også bruges udenfor. Lad eleverne starte 4 forskellige steder på skolen; så bliver det en større udfordring at finde nogen, der ikke kan lide spaghetti osv. Her er en gammel udgave, hvis du ikke lige kan finde én: Finde jemanden
DEN SNAKKENDE: Brug “Gesprächskarten” eller “Sprechen tut gut”–kort. Gesprächskarten lægger op til tanker og overvejelser, mens “Sprechen tut gut” bruges til korte, spontane svar.
DEN MODIGE: Sælg et hus. Eleverne skal hver for sig gå rundt i kvarteret og udvælge et hus eller en bygning, som de vil prøve at sælge til de andre. De forbereder en lille salgstale og går dernæst rundt i grupper á 4 elever og hører hinandens salgstaler. Denne aktivitet kan forbindes med træning af præposition, se fx. Virtuelle Hausbesichtigung_nützliche Wörter
DEN SIMPLE: Spørgsmål og svar. Lad eleverne gå sammen to og to (skift partner efter 5 minutter) og bed dem om at stille spørgsmål på skift: “Was siehst du?”, “Was hörst du?”, “Was denkst du?” og evt. “Wovon träumst du?”. Kan udvides med generel træning af W-spørgeordene: Wo? Wer? Warum? Wann? Wie?
HOLD VARMEN: hør noget tysk musik og dans 🙂
Viel Spaß!
Find flere gode sider på EMU.dk
Discover more from DERDIEDAS
Subscribe to get the latest posts sent to your email.